Årets gang i plantagen.

Tidligt om foråret når solen kommer frem, og temperaturen begynder at stige kommer der en dag hvor hasselbuskene siger at nu er det varmt nok.

Først åbner raklerne sig og vokser fra at være et par centimer lange til i nogle tilfælde mere end 10 centimeter. Hunblomsterne kan lide at det er lidt varmere, så de venter lige til at temperaturen er en grad varmere før man rigtig kan se dem.

Raklerne udløser pollen – det er dem som bliver målt og tallene gives på diverse medier, da det er en af de pollen som nogle mennesker er allergiske overfor, og som giver dem høfeber. Optællingerne i forsøg har vist, at der fra hver rakle udløses ca. 23 millioner pollen. Der skal nu også nogen til da de bliver ført rundt med vinden, og de på denne måde skal finde hunblomsterne.

Hunblomsterne er, lige modsat de prangende rakler næsten usynlige. Når man kigger efter dem, tager det lidt tid, men så lige pludselig ser man dem. Det som man tror bare er knopper som venter på foråret, indeholder hunblomsterne, og de kan ses som nogle kraftigt rødfarvede støvdragere der lige sætter spidsen ud i vinden for at fange de pollen som skulle komme forbi på vinden.

Ligesom andre planter som vindbestøver så tidligt om foråret, synes hunblomsterne, at nu kan de godt vente til at det bliver varmere inden de arbejder videre med at lave en nød. Raklerne har jo gjort deres arbejde, så når deres storhedstid er ovre, falder de af planterne, og giver plads til at knopperne kan udvikle bladene.

Bladene er fløjlsbløde at røre ved, de er egentligt let dunede og når man stryger en finger hen over dem får man fløjls fornemmelsen. Som dagene går, forsvinder blødheden på grund af vejr påvirkningen, men fornemmelsen forsvinder ikke.

Der er også noget andet særligt ved bladene. Om sommeren når planten har travlt med at vokse, skyder den nogen gange så hurtigt at plantens cirkulation næsten ikke kan følge med, og så går der lige nogle dage hvor de nye blade ikke har fået deres grønne farve, og de er i stedet helt mørkerøde.

Nu er det blevet midt i juni måned, og de mange spørgsmål: bliver der nogen nødder i år? kan nu endelig besvares, for det er på dette tidspunkt at man kan se nødderne. Nødderne med haser er ikke engang så store som ærter, man kan se dem som små miniaturer af hvad de vil være når de er fuldt udvoksede. Fra de har denne størrelse, regner man med at der går ca. 130 dage indtil de er modne, hvilket varierer nogle dage i sammenligningen af de enkelte sorter.

Og herfra syntes det at gå så hurtigt – man kan næsten se dem vokse fra den ene dag til næste, og så alligevel, ved udgangen at juli er det man kan se – hasen og skallen fuldvoksne og en ensartet lysegrøn farve.

Knækker man nødden på dette tidspunkt får man en overraskelse – hvor er kernen og hvad er alt det vide dun som fylder hele skallen? Så kigger man lidt nærmere, og så er der en streng som sidder fast i bunden af nødden, og ved enden af strengen som slutter næsten helt ude i spidsen af skallen sidder der en lille klump.

Klumpen bliver til hasselkernen, strengen er hvordan den får næring fra planten, og det hvide dun er det som bliver til ”huden” på kernen.

Nu er det blevet august, og man skulle tro at planten har nok at gøre med at få lavet en kerne, men sidst på måneden kan man se nye rakler, de er ikke ret store, det er knopperne heller ikke som også dukker frem. Disse knopper og rakler, er dem som i foråret næste år sender pollen ud med vinden og som laver næste års nødder.

I september begynder skallerne at skifte farve, og når de bliver brune og løsner sig fra bunden af hasen er de modne, og så er det tid at få dem høstet og i hus.

Efteråret kommer jo listende, og en dag når temperaturen er faldet om natten og bladene syntes at det blev lidt for koldt, krøller de lidt sammen og tager næsten facon af en skål med åbningen nedad, og man spekulerer på, om de mon gemmer på en hemmelighed med den facon. Det er ikke helt forkert, for det er nødderne som de folder rundt om.

Så bliver det vinter, og planten går i vinterdvale, og venter til næste forår før den syntes det er rart at være aktiv igen.

Arbejdet med plantagen.

Planlægningen af plantagen, begyndte med overvejelserne om hasselplanternes behov som primært er vinden - både som nødvendighed for bestøvning, og dernæst en beskyttelse af hasselplanten da den stærke vind kan skade planterne.

Hasselplanterne er meget følsomme overfor vinden. Vinden giver planten en vindbeskæring, og blade, nye kviste og knopper bliver slidt af, og hvis noget bliver fjernet som giver læ til hasselplanten, mister den bladene  hvor den nu er ubeskyttet fra vinden.

Som avler vil jeg gerne at planterne har den rigtige planteafstand således at jeg kan få den bedste afgrøde. Så hvilken er den bedste planteafstand? I Danmark er der lavet enkelte forsøg med dette emne, og udlandet har resultater i de områder hvor der bliver dyrket hasselnødder. Tabellerne giver gennemsnit afstande for hasselplanterne, og en liste med de ting som har indflydelse på planternes størrelse, såsom jordbund, vejr, temperatur og næringsforhold. I de mere detaljere undersøgelser, er der også undersøgelse på, hvor store de forskellige planter bliver på de forskellige jordbundstyper.

Rækkefølgen af sorterne da de skulle plantes, skulle gøres sådan, at de kom i den rækkefølge hvor de kunne bestøve hinanden. Når jeg ved at de er vindbestøvede, var det bare et spørgsmål om, hvilken vindretning er den mest fremhærskende i den tidsperiode hvor bestøvningen sker.

Beskæring af planter gøres for at forme dem til den facon man gerne vil have de skal være. Jeg har valgt at planterne skal ligne de gammeldags frugttræer – en stamme og en krone. Denne facon vil gøre det lettere at passe planterne i plantagen, holde kronen åben, og dermed have en sundere plante.

Hasselplanter som vi kender dem er per definition buske, de sætter nye rodskud hvert år, og de skal også skæres væk, ellers laver de nye stammer. Det er også de rodskud, som man kan passe og fjerne som nye planter, når man har fået dem til at skyde rødder.

Der er en anden måde at lave nye planter på, og det er ved at pode den ønskede sort på en grundstamme som har nogle egenskaber som er ønskværdige for plantagen. Jeg har plantet tyrkisk hassel som grundstamme. Tyrkisk hassel er en anden art af hassel som er mest kendt som pynte træer, men i dette tilfælde er den brugt fordi den ikke laver rodskud, og kan dermed eliminere arbejdet med at beskære rodskud væk og tiden kan blive brugt til at passe resten af planten.