Planterne.

I 1997/1998 blev der plantet læhegn på marken som skulle blive til plantage. Min far og jeg var enige om, at hvis der skulle være håb om en plantage skulle der læ til. Det var først i 2003 at vi bestemte, at det skulle være hasselnødder, og så blev undersøgelserne intensiveret, for viden skulle der til.

Der skulle bestemmes plante afstande i rækken, og mellem rækkerne. Hvilke sorter kunne bestøve hinanden, og hvilken rækkefølge skulle de plantes i, så vinden kunne bestøve dem om foråret. Hassel er ikke selvbestøvende, så der skal to forskellige sorter til for at der kan blive nødder.

Ligesom andre bær og frugter er hassel også inddelt i blomstringstidspunkter; tidlig, middel sen. Endvidere har man fundet ud af, at der er alleler på kromosomerne som bestemmer om de kan bestøve hinanden eller ej.

Vi fik bestilt planter fra Fyn fra en planteskole som laver hassel planter (4 generation), og så fik vi kontakt til en planteskole i Holland hvor vi købte planter.

De små planter vi fik hjem satte vi i bed i marken, så de kunne vokse sig større inden de blev plantet ud i blivende sted i plantagen.

I 2005 havde de fået en god størrelse, og plantningen gik i gang.

Jeg beskærer planten for at fjerne rodskud, og for at forme kronen så den får mest lys, for planten skal have lys for at der kan kommer nødder.

Plantagen ligger lige ovenpå et drikkevands indvindingsområde, og med indførslen af ded nye Vandlov, bliver der nu dyrket hasselnødder uden nogen form for gødskning og sprøjtning.